Når du har et medlemskab som Champion af Landsforeningen Downs Syndrom har du mulighed for at komme på camp.
Der er åbnet for tilmelding til camp – lær mere her
Når du har et medlemskab som Champion af Landsforeningen Downs Syndrom har du mulighed for at komme på camp.
Der er åbnet for tilmelding til camp – lær mere her
Medlemmer af LDS kan nu få konkrete fordele og rabatter på briller og abonnementsordning
En ny form for partnerskab
Vi er i bestyrelsen i Landsforeningen Downs Syndrom stolte af, at have indgået et spændende og fordelagtigt partnerskab med Smarteyes. Dette er en helt ny form for partnerskab, der giver foreningen nye muligheder og nye konkrete fordele for jer medlemmer. I sådan et erhvervspartnerskab får vi i foreningen en anden kapacitet til at fremme vores mission og mål.
Og selvom vi er henholdsvis NGO/frivillig forening og virksomhed, har vi i vores samarbejde kunnet mærke et fælles værdigrundlag og Smarteyes’ ønske om et forretningsdrevet samfundsansvar (strategic corporate social responsibility). Dette kommer meget godt til udtryk i det slogan, de arbejder ud fra: ” Vi forandrer synet på mennesker”. Altså både hos og på mennesker. Smarteyes er en virksomhed, der deler vores forenings engagement og vision om at skabe et mere ligeværdigt, inkluderende og rummeligt samfund.
Netop dette har været os magtpåliggende i beslutningen om at indgå partnerskabet – vi har haft kriteriet og ønsket om at skabe et partnerskab, hvor samarbejdet både gavner vores forening, virksomheden, men også samfundet. Jeg oplever, at der har været et rigtig godt organisatorisk match, sympati og tillid mellem os, og vi har i samarbejdet om vores kampagnefilm kunnet mærke et fælles værdigrundlag, engagement og etik.
Vi lancerede netop partnerskabet d. 21/3 i år med vores fælles fantastiske kampagnefilm i anledning af ’World Down Syndrome Day’, hvor vi koblede os på det internationale tema for dagen med at bekæmpe stereotyper og fordomme. Har I endnu ikke set filmen, kan I se den på vores nye YouTube kanal.
Konkrete medlemsfordele og rabatter
Ud over kampagnefilmen indebærer vores partnerskab med Smarteyes en række konkrete fordele og muligheder for foreningen og jer medlemmer. Det har vi glædet os til at kunne løfte sløret for.
Som medlem af Landsforeningen Downs Syndrom kan I nu gøre brug af to særlige tilbud:
Læs mere om fordelene her: https://www.smarteyes.dk/briller/boernebriller/vihylderforskellighed/medlemstilbud
Udover disse medlemsfordele indebærer partnerskabet mellem Smarteyes og LDS, at:
Stor tak til Smarteyes for de konkrete donationer til foreningen, rabatfordele for LDS’ medlemmer, og ikke mindst for et forrygende samarbejde indtil nu. Vi glæder os til endnu flere spændende tiltag fremadrettet, og håber, at alle I medlemmer vil få gavn og glæde af nogle af de nye initiativer og tilbud.