Kære medlem
Vi er meget glade for igen at kunne invitere jer til et 2-dags forældrekursus med overnatning.

Lørdag den 16. marts kl. 9 til søndag den 17. marts kl.15

Sted: Danhostel Kerteminde, Skovvej 46, 5300 Kerteminde

 

Programmet er fyldt med spændende oplægsholdere, og der vil både være plenumoplæg og oplæg delt i 3 forskellige aldersrelaterede spor. Så der vil være noget for alle uanset alder på jeres barn/unge/voksne med Downs syndrom.

Om lørdagen er vores årlige generalforsamling også på programmet. Vi vil her aflægge foreningens årsberetning og give et indblik i bestyrelsens arbejde det forgangne år. Vi vil ligeledes foreslå aktiviteter og prioriteringer for det kommende år og vi håber, at I medlemmer vil give jeres besyv med. Hvis I skulle være interesserede i at blive en del af bestyrelsen, er I velkomne til at tage kontakt til formand Line Natascha Larsen eller andre fra bestyrelsen (Bestyrelsen – www.down.dk), for at høre mere om bestyrelsesarbejdet. Det er muligt at stille op helt frem til dagen for generalforsamlingen.

Vi har i bestyrelsen arbejdet på at holde omkostningerne for deltagelse på forældrekurset nede for jer medlemmer, da vi ved, det er blevet sværere at få kommunerne til at dække dem. Dette har vi gjort uden at gå på kompromis med indhold for kurset. Pris for deltagelse er 500 kr. per person for de to dage, inklusiv overnatning og forplejning (dog eksklusiv drikkevarer til måltiderne). Der vil være kaffe, te og vand løbende.

Tilmelding er åben nu og skal ske til: downssyndrom@downssyndrom.dk

Tilmeldingsfrist er søndag den 7. januar 2024

Skriv medlemsnummer, hvor mange I kommer, hvis der er specielle hensyn der skal tages ift. mad samt hvilket spor, I forventer at deltage i. Hvis I er et par, er det muligt at dele jer op eller vælge spor på dagen, men giv os gerne allerede nu en pejling om valg af spor, da det vil give os et overblik over fordelingen de 3 spor. Der er igen i år en begrænsning på kurset på 60 personer, så tilmeld jer i god tid. Betaling foregår først ved bekræftet tilmeldelse.

Vi glæder os til at se jer til to spændende og hyggelige dage med interessante oplæg, socialt samvær, vidensdeling og god stemning. Sammen er vi stærkere 😊

Kærlig hilsen 

Bestyrelsen i Landsforeningen Downs Syndrom 

Program kan du se her

Til januar opkræver vi som sædvanligt kontingent. Det er vigtigt, at vi de korrekte adresser. Er du flyttet i løbet af året og måske har glemt at skrive den nye adresse til os, eller er du usikker på om vi har den rigtige adresse, så skriv til downssyndrom@downssyndrom.dk. Husk at skrive dit medlemsnr. Det finder du bag på bladet øverst til venstre.