Landsforeningen Downs Syndrom inviterer Champions til Cirkus Arena i Charlottenlund, der netop nu fejrer sit 50-års direktionsjubilæum med et spektakulært jubilæumsshow.

Glæd jer til en stor international forestilling med nogle af verdens dygtigste artister og imponerende dyrenumre, præsenteret af Bubber og Malene Qvist.

I årets forestilling kan I også opleve den unge artist Alfons Donnert, som med sit eget selvstændige diabolo-nummer indtager manegen med talent, mod og personlighed. Alfons har Downs syndrom, men i manegen er det hans kunnen og passion, der står i centrum.

Kom med til en fantastisk oplevelse fyldt med magi og underholdning!